60 års fødselsdag

En 60-års fødselsdag skal selvfølgelig fejres med manér. I den forbindelse kan der være en masse beslutninger, der skal træffes. Det gælder både for dig, der skal holde festen og for dig, der er blevet inviteret. Få styr på det meste vedrørende den store dag herunder.

Hvordan skal 60-års fødselsdagen markeres? Find god inspiration til stort og småt her. Så skal mange af beslutningerne nok falde på plads, så det kan ende med at blive lige den fest, som du allerhelst vil have.

60 års fødselsdag

Skal du holde 60-års fødselsdag næste gang?

Er det ved at være din tur til at holde din 60-års fødselsdag? Så er du måske allerede begyndt at gøre dig nogle overvejelser om, hvordan det skal fejres. Det kan være overvejelser som følgende:

  • Hvor mange gæster skal der inviteres?
  • Skal festen holdes ude eller hjemme?
  • Hvad skal der serveres til fødselsdagen?
  • Hvem laver maden – catering eller kok?
  • Skal der hyres serveringspersonale?
  • Skal der være et eller andet tema?
  • Skal invitationerne være hjemmelavede?
  • Skal der være en form for underholdning?
  • Hvordan skal festlokalet udsmykkes?
  • Hvor meget må festen koste økonomisk?
  • Skal der være en dresscode for gæsterne?

Disse spørgsmål er nok ikke de eneste, du skal have svar på i forbindelse med at holde din fødselsdag. Men se nogle gode bud på, hvordan disse kan løses herunder.

Hvilken slags fest skal det være?

Flere af punkterne hænger sammen. Det første, du logisk set bør beslutte, er, hvor stor en fest det skal være. Det vil sige, at du skal beslutte, hvor mange gæster du skal invitere. Skal det være det helt store brag af en fest, hvor du inviterer alle, du kender? Eller skal det bare være for de allernærmeste? Eller noget midt imellem?

Når det er besluttet, kan du se på, om du skal holde det derhjemme, eller om det er bedst, at det bliver holdt ude.

Beslutter du dig for en temafest, så er der mange festlige temaer at vælge imellem. Beslutter du dig for et bestemt tema, så kan indbydelserne fint tilpasses, hvis du laver dem selv. Og borddækningen og pynten skal selvfølgelig også tilpasses temaet.

Skal det for eksempel være ”Det vilde Vesten” eller et 70’er-tema, så er det oplagt at lade temaet være helt gennemgående. Så kan du eventuelt også hyre en sanger, et band, en stand upper eller en anden entertainer til at bidrage til temaets stemning. Du kan finde forskellige entertainere her.

Det er altid dejligt med nogle sange, som alle kan synge med på. Og hvis de sange passer til det valgte tema, så går det hele op i en højere enhed.

Er temafester ikke lige din kop te, så vælger du naturligvis bare noget andet. En helt traditionel fest med lækker mad og underholdende indslag er altid hyggeligt og festligt.

Hvad skal der serveres til 60-års fødselsdagen?

Noget af det vigtigste til en fest er maden. Derfor vil du sikkert gerne kunne servere noget særligt lækkert for dine fødselsdagsgæster.

Hvad det skal være, afhænger blandt andet af, hvilket måltid det drejer sig om. Inviterer du til brunch, frokost eller middag? Så skal maden og drikkevarerne naturligvis passe til det. Traktementet afhænger nok også af, om du holder det ude eller hjemme. Ligesom det betyder noget, om du selv skal lave det hele, eller du får maden udefra.

Foretrækker du at få maden udefra, så kan du eventuelt se, hvad der tilbydes her. Her kan du bestille både lokaler og mad, og det er vældig praktisk. Der er jo rigeligt at planlægge, når der skal holdes en rund fødselsdag.

Er du blevet inviteret til en 60-års fødselsdag?

Som gæst til en 60-års fødselsdag kan der også være flere beslutninger, der skal træffes inden den store dag. Det kan være beslutninger om følgende:

  • Hvad skal jeg give fødselaren?
  • Hvilket kort skal jeg lægge ved?
  • Skal jeg stå for et festligt indslag?
  • Hvilken type tøj skal jeg tage på?

Det kan sagtens være, at du har helt styr på det. Det kan også godt være, at du kan have brug for noget inspiration til at beslutte dig.

Det er ikke altid så nemt af finde på en god gave til en 60-årig. De fleste i den alder har de ting, som de gerne vil have. Så hvad skal vedkommende så have i gave på den store dag? Det kan du finde god inspiration til her, hvor der er gode forslag og et godt udvalg af både praktiske, lækre og sjove gaver til begge køn.

I forbindelse med gaven er det god skik at vedlægge et kort, hvor du kan skrive en lille personlig hilsen til fødselaren – F.eks. med et godt citat. Er du i tvivl om, hvad du skal skrive, så få inspiration her.

Er du typen, der gerne stiller op med et bidrag til festen i form af et festligt indslag? Er det dig, der selv skriver en sang, laver en sketch eller på anden måde giver et nummer? Så er det en god anledning til at gøre det, når du er til en rund fødselsdag.

Er det ikke lige noget, du gør det i, så kan du heldigvis bidrage på en anden måde. Du kan for eksempel hyre en professionel til at underholde. Det vil glæde både fødselaren og de øvrige gæster i selskabet.

Har du en mindre tøjkrise i forhold til påklædningen til den runde fødselsdag? Det er ikke sikkert, at det er nødvendigt at fortvivle over det. Er der anført en dresscode til festen, så giver stilen i hvert fald sig selv. Er der tale om en temafest, så kan det heller ikke gå helt galt. Så er der bare om at matche temaet. Husk, at det bare er for sjov.

Er der ingen hint at hente i forhold til dresscode, så kan tidspunktet på dagen give dig lidt at holde dig til.

En invitation til en brunch er ikke så formel. En frokostinvitation er lidt mere formel, og en middagsinvitation er den mest formelle. Det kan du lægge din tøjstil op ad. Er du stadig i tvivl, så spørg eventuelt fødselaren eller vedkommendes familie. Hellere det end at møde op og være enten under- eller overdressed.

Husk i øvrigt, at du som gæst altid bør bidrage til festen med godt humør, og tilbyd også altid med praktisk hjælp, hvis der er brug for det.

Mangler du gaveinspiration, så se her!

Er du i tvivl om hvis gave du skal medbringe, så er nogle af de mest populære gaver oplevelser, gadgets og ting til hjemmet.

Find ideer til gode gadgets der kan gives som gaver i udvalget herunder eller led videre efter en god gave til en 60 års fødselsdag på gaver-til-hende.dk eller gaver-til-ham.dk.

Copyright 2024 - Pilanto Aps
Test din viden om Afrika og vær med i lodtrækningen om et gavekort til Salling Group på 1.500 kr.
Start quiz her!